Kulturændringer på arbejdspladsen

”Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet så…..”. De fleste kender det gamle ordsprog som for eksempel bruges om at kan man ikke lide vilkårene på en arbejdsplads så er det ens eget problem og man kan gå sin vej. I Normværk arbejder vi for det stik modsatte: Vi hjælper arbejdspladser med at sørge for at der er en god kultur for alle.

Ofte er det nemlig sådan at er lugten dårlig for én så er den også rigtigt ofte dårlig for flertallet. Eksempelvis var der en arbejdsplads hvor lærlingen en dag gik ind til lederen og hamrede sin værktøjskasse ned i bordet med ordene ”Nu gider jeg fandme ikke mere, jeg siger op!”. Lederen var dybt forundret; der var mangel på lærepladser og hans virksomhed var da en god arbejdsplads…. eller var den nu også det? Lederen kaldte alle sine medarbejdere efter tur ind til en samtale om hvordan de egentlig havde det på arbejdspladsen og til hans store forundring så var de fleste af medarbejderne rigtigt trætte af den hårde tone og flere af dem havde ondt i maven hver dag når de skulle på arbejde. Lederen vidste godt at der var en ”lidt frisk tone” men havde hele tiden tænkt at ”sådan er det jo på sådan en mandearbejdsplads”.

Arbejdspladskultur er noget vi sammen skaber på arbejdspladsen. Den er ikke en statisk størrelse men kan ændres over tid. Man skal bare tænke på hvor meget det har ændret sig med ryge- og alkoholkultur på arbejdspladserne over de seneste 10-20 år. I dag er det et fåtal som mener at det er en god idé at ryge i den fælles kantine og mange synes også det er en dårlig idé at være beruset når man er på arbejde.

Arbejdspladskulturen består af alle vores hverdagsnormer; det vil sige hvordan vi er sammen på arbejdspladsen; ledelsesformer, samarbejdsformer, samtaleemner, vittigheder, indretning osv. Normerne er ofte nogen vi ikke tænker så meget over fordi de føles naturlige og vante: ”Sådan gør vi her hos os”. Men faktisk er der ofte nogen af de normer som er uhensigtsmæssige fordi de skaber et dårligt arbejdsmiljø for nogen eller store dele af medarbejderne. Det kan give sig udslag på mange måder og har ofte det tilfælles at medarbejderne ikke trives optimalt og heller ikke er den bedste udgave af sig selv når de er på arbejde. Det går både ud over innovationskraften, produktiviteten, arbejdsglæden osv.

Normværk hjælper jer med at ændre arbejdspladskulturen. Vi udarbejder analyser, hvor vi kortlægger arbejdspladsnormer og vi holder oplæg eller workshopforløb hvor vi sætter spot på de steder hvor det er både sjovt og udfordrende at arbejde med kulturforandringer. Resultatet er, at I bliver bevidste om alle de små hverdagshandlinger hvor I med små ændringer skaber øget inklusion og samarbejde på tværs af forskelle. I bliver klædt på med enkle redskaber som I er fælles om at lære og bruge så alle kan være med og ingen føler sig udenfor.

Ring eller skriv for en uforpligtende snak om hvordan vi bedst kan hjælpe lige præcis jeres arbejdsplads.