UNDERSØGELSER OG ANALYSER

Indblik i organisationskulturen

Ønsker I et konkret indblik i, hvordan det ser ud i jeres organisation med ligestilling og inklusion? Vil I gerne have blik for, hvordan unconscious bias udspiller sig hos jer? Vi hjælper jer med at få et solidt afsæt for at iværksætte målrettede indsatser tilpasset jeres virkelighed. Med normkritiske værktøjer laver vi analyser baseret på f.eks. surveys og interviews, observationer og analyse af politikker og andre dokumenter. Se fx her hvordan vi har hjulpet Villum Fonden med at få øje for unconscious bias i deres fondsuddelingsprocedurer og efterfølgende har lavet tiltag som blokerer bias

Konkrete anbefalinger og værktøjer

Normværk hjælper jer med at skabe konkrete resultater. Derfor målretter vi vores analyser til jeres behov. Dvs., at vi på baggrund af en grundig analyse som skaber overblik, giver jer konkrete anbefalinger og værktøjer til det videre arbejde med at udvikle en inkluderende kultur. Det kan f.eks. være gennem en overskuelig rapport, hvor vi tematiserer de dynamikker, som er på spil hos jer og på den baggrund giver jer kvalificerede svar på, hvordan I kommer videre.

Hvordan hjælper Normværk jer?

Vi anser jer som vores samarbejdspartnere. Det betyder, at vi lytter til jer og jeres behov. Sammen finder vi frem til, hvilke metoder og værktøjer vi skal benytte for at undersøge jeres organisationskultur. F.eks. har vi god erfaring med at lave spørgeskemaundersøgelser, observationer og interviews. Ønsker I et dybdegående indblik i, om der f.eks. forekommer forskelsbehandling eller seksuelle krænkelser hos jer, udarbejder vi en survey med input og feedback fra jer. Vi værner om anonymitet, så alle trygt kan deltage.

Eksempler på Normværks analyser

For it-fagforeningen PROSA har Normværk i samarbejde med CBS og KVINFO udarbejdet analyser omkring køn indenfor it-branchen og LGBT+ personers forhold på it-arbejdspladser
Vi har været observatør på udvælgelsesprocesser til fondsmidler for at identificere bias i processen, og vi har udført observationer i en række institutioner i Kokkedal og Fredensborg Desuden har vi hjulpet en lang række organisationer med at analysere politikker, APV-målinger og andre dokumenter vedrørende mangfoldighed og inklusion. Vi ser frem til at høre fra jer og tale om, hvordan vi bedst kan hjælpe hos jer.

Skal vi tage
en snak?

Ring eller skriv og lad os tale om, hvordan vi kan hjælpe jer bedst